NB: GRATIS LEVERING VED +600 KR

Retrosweater 03
Ny opskrift online
Nu kan vi endelig tilbyde dette historiske design til køb online. Vi har haft opskriften i vores sortiment i mange år, men vi har moderniseret den en lille smule.
​
Nye beregninger, ny opsætning, et mere simpelt diagram, et mere aktuelt sprog. Retrosweater 03 strikkes oppefra og ned i hyrdegarn – ingen følgetråd. Vi håber I tager ligeså godt imod denne, som I gjorde med Retrosweater 15 :-)
Ny Unika!
"Brownie"
Årets femte og sidste unikagarn er nu online. Vi kalder den "brownie"​​ af åbenlyse grunde... På spinderiet var det også oppe at vende, om det nye farve skulle hedde "romkugle", eftersom der er blandet meget godt og forskelligt ind i dette garn.
​
Unika består af forskellige rester fra lageret – i dette tilfælde et mix af de fire foregående unikagarner, samt brunt gotlændergarn, noget meget blødt, brunt finuld, hvid merino, og andet godt.
​
Det er blevet til et garn med rødlige og hvide nister i garnet, et smukt og diskret tweed-garn. Mængden af finuld og merino gør desuden, at dette er vores blødeste unikagarn til dato.
​
Som altid er det begrænsede mængder og det er først til mølle. Unikagarn bliver kun lavet i forbindelse med oprydning og genbrug af vores uldlager, så vi kan ikke sige hvornår næste gang bliver og hvad det bliver til.
​
Unikagarn har samme strikkemæssige kvaliteter som håndværksgarn og kan handles til blot 100 kr /100 gram.
Find Unika "Brownie" i linket nedenfor.​











