top of page

- Dette er kun en opskrift, garn skal tilføjes manuelt - 

Ved køb af opskriften får du tilsendt en PDF. Bemærk, opskriften må KUN bruges til privat brug, og må altså hverken kopieres eller videresælges.  

 

Dette design har gennem mange år været en del af vores design-DNA. Designet i sin tid af Charlotte Hjelholt (uldspinderens søster) og gennemprøvet utallige gange gennem årene. Nu har vi valgt at relancere det som en del af vores serie af klassiske Hjelholt designs, derfor har den fået navnet "Hjelholt Classic 01". 

 

Vores Hjelholt Classic 01 strikkes i Hjelholts håndværksgarn, og er på billederne strikket i faverne Jeansblå (fv. 16), Lys grå (fv. 02), Mellemgrå (fv. 03) og Marineblå (fv. 08) - men farveskalaen er stor, så vi glæder os til at se hvilke andre kreative bud, I kan strikke sammen. Den fulde farveskala kan ses her.

 

Mål: S (M) L (XL) 

Overvidde: 87 cm (94 cm) 101 cm (110 cm)

Længde: 61 cm (64 cm) 67 cm (68 cm)

 

Forbrug:

Designet består af fire forskellige farver. Til størrelserne S (M) L (XL) skal bruges følgende: 

Jeansblå (fv. 16): 300g (400g) 400g (400g)

Lys grå (fv. 02): 100g (100g) 200g (200g)

Mellemgrå (fv. 03): 100g i alle størrelser

Marineblå (fv. 08): 100g i alle størrelser.

 

Vejledende pinde:

Strømpepinde nr. 5 og 6 samt rundpinde nr 5 (40 og 80 cm) og rundpind nr 6 (80 cm) 

2 strømpepinde nr 4 til de yderste kanter 

 

Strikkefasthed:

17 m x 22 p i glatstrik = 10 x 10 cm på pind nr. 5 

Hjelholt Classic 01

kr 45,00Pris
Moms Inkluderet

    Relevante produkter

    bottom of page