Hjelholt Unika er en lille serie af garner kun ganske få har set, og kun ganske få har muligheden for at fingrene i.
Af og til sker det, at vi laver et forsøg på spinderiet, hvor vi blander forskellig uld og farver, for at lave noget helt unikt. Vi gør det relativt sjældent. Dette Unikagarn er det fjerde i rækken for 2025, som regel bliver det udsolgt inden for ganske få dage – så hvis du ser noget, du kan lide skal du ikke tøve for længe.
Kvaliteten på garnet er identisk med håndværksgarnet.
Det er afvejet i fed af 100g og løbelængden er 200m/100g
Vi anbefaler at strikke på pind 4-5-6, når du vælger at strikke i vores håndværksgarn.
Strikkefasthed: 17 m x 21 p. 10 x 10 cm på p. 5
Prisen er sat en smule lavere end på det “almindelige” håndværksgarn, da vi ikke kan komme til at lave mere af de udvalgte farver. Der er ét partinummer af hvert, og når der er udsolgt kommer der ikke mere af det samme - så vi anbefaler at være nøjagtige med jeres strikkeberegninger, så I ikke kommer til at mangle garn til igangværende projekt.
Hjelholt Unika 2504 – Brombær
200m/100g

















